fbpx
Vælg en side

I forbindelse med mit arbejde har jeg her i efteråret, fået til opgave at udvikle, koordinere og up-datere ny websider for det firma hvor jeg er ansat. Til det havde jeg brug for at lære et nyt arbejdsredskab at kende til at udarbejde og opdatere websider, nemlig WordPress.

Det var super nærliggende for mig at påbegynde mit eget webside Frodana´s Opdræt og benytte mig af mit netværk indenfor On-Line marketing. Jeg har i mange år samarbejdet med det randrusianske firma Infoserv, og de var ikke sene til at give mig en grundig vejledning i hvordan en webside i WordPress skal opbygges.

Jeg lavede designet til www.frodanas.dk og Infoserv udstyrede mig med en skræddersyet skabelon til at arbejde ud fra og så var det ellers med at gå i krig med mine marsvin idéer. Jeg skulle da også lige finde ud af det med at tage billeder – absolut en vanskelig opgave der kræver tid og tålmodighed. Her er så det foreløbige resultat – det er alt andet lige, en dynamisk process hvor der er plads til løbende forbedringer og udvikling 🙂

Jeg vil meget gerne rette en stor tak til følgende personer for tilblivelsen af www.frodanas.dk;

Først og fremmest en stor tak til Heidi og Brian Lindemose Nymark for rådgivning, sparring, inspiration og ikke mindst gode marsvin stunder. Uden dem var det ikke sikkert jeg fik udlevet denne drøm om eget opdræt.

Dernæst en stor tak til Alberthe Rosengren for gennemlæsning og sparring til min webside – og ikke mindst for at lukke mig ind i hendes verden.

Tak til Frie Marsvin der har ladet mig blive inspireret af deres egne webside tekster samt tak til opdrættet Von Sortfod som har givet mig lov til at linke til deres webside med relevant materiale.

Jesper Hellner Sørensen og Lone Drewes fra Infoserv får et kæmpe tak for at støtte op omkring dette projekt og for deres tålmodighed med min indlæring 🙂

Og sidst, men ikke mindst – 1000 tak til min elskede mand Tor for at bakke op omkring mine skøre idéer, hjælpe mig med at realisere dem og ganske enkelt bare være der når jeg har brug for det. Kys og kram!

…og med fare for at jeg takker helt over…så skal jeg da ikke glemme mine skønne veninder som har holdt mig ud medens tiderne var værst. Love You!

/ Carol