fbpx
Vælg en side

FLOOFERS®

Jeg har en drøm om at hjælpe børn, unge og voksne som kan have gavn af en FLOOFERS®

Der findes allerede et stort marked af sansestimulerende hjælpemidler, men ofte er disse produkter ganske dyre og ofte skal der en diagnose på bordet inden hjælpen bevilges og muligvis når frem. Jeg ønsker at mine sansestimulerende FLOOFERS® er tilgængelige for alle  – også de med et stramt budget. Alle fortjener bedre livskvalitet.

Hvad er FLOOFERS?

FLOOFERS® er ultra-bløde alternativer til levende kæledyr, udformet som marsvin, kanin og hund. Via deres tyngde og tryk, kan FLOOFERS® virke beroligende og stimulere både følesans, muskel-led sans og lugtesans.  Den fungerer som et hjælpemiddel for børn, unge og voksne, som oplever psykisk- eller motorisk uro, stress, angst samt søvnforstyrrelser. Især personer som er diagnosticeret med bl.a. ADHD eller autisme spektrum forstyrrelse kan opleve store fordele ved en FLOOFERS®

Dog er FLOOFERS® for alle som kan have gavn af et transportabelt vægtet kram – diagnose eller ej!

FLOOFERS® har forskellige overflade teksturer, en sansestimulerende, udtagelig vægtpose – op til 2,5 kg –  lige til at varme i mikrobølgeovnen eller på radiatoren. Dernæst er den udstyret med en udtagelig duftpude af beroligende lavendel til at forstærke følelsen af velvære og ro. 

 

 

 

FLOOFERS

 ”plysvenner”  –  sjovt for både børn og voksne at udtale.

Min mission

Jeg har i mange år, med god succes, drevet et opdræt af terapimarsvin (se mere om dem her), men da efterspørgslen er blevet for stor, kan mine marsvin slet ikke kan følge med til at lave alle de små fluffy floofers, som de bliver kaldt i daglige tale. Tiden er inde for mig at tænke alternativt. Jeg har derfor udviklet sansestimulerende krammebamser – FLOOFERS.

Min mission er at hjælpe så mange børn, unge og voksne som muligt med kognitive udfordringer, udviklings forstyrrelser, sanseforstyrrelser, dårlig søvnkvalitet, stress, angst, depression, kroniske smerter, demens og andre psykiske og fysiske lidelser. Forældre og pårørende får også stor gavn og mere overskud i hverdagen når de oplever, at en FLOOFER kan gøre en forskel for deres kære. Egentlig er FLOOFERS til alle, store som små, som vil kunne finde glæde i en sansestimulerende krammebamse.

FLOOFERS – til børn, unge og voksne

Personer med kognitive udfordringer, udviklings forstyrrelser og sanseforstyrelser har ofte udfordringer med hele det taktile system – en ubalance i følesansen og også i muskel/led sanserne. De har ofte svært ved at være i sig selv og mærke deres kroppe. En FLOOFER kan bevirke at følesansen bliver stimuleret, både af varmen fra kirsebærstenen og tyngden af puden. Varmen fra varmepuden kan også virke smertestillende og lette på vejrtrækningen. Brugerne kan opnå en følelse af ro og tryghed, hvilket kan få betydning for en bedre soveoplevelse, og at de også i hverdagen oplever færre konflikter. Det kan rykke ved deres selvopfattelse på en ganske positiv måde og opnå en bedre interaktion med deres omgivelser. 

Min erfaring – Elias´s historie

Med baggrund i mine erfaringer fra min egen søn har jeg udviklet de sansestimulerende krammebamser. Her er min historie:

...læs mere om Elias´og hans varmepude

Da min nu 20-årige søn, Elias, gik i 3. klasse og havde haft sin ADHD-diagnose i et par år og efterfølgende angst, var det uhyre vigtigt for mig at sikre både hans nattesøvn og hans fornemmelse for tryghed. Jeg havde dengang en ældre model af en varmepude (med ærtefyld) og den brugte vi ofte når Elias havde brug for at finde ro. Især efter en lang dag i skolen når han havde brug for at blive beroliget fx når han ved uro når han skulle sove.

Vi havde som så mange andre forældre til børn med kognitive handikaps, også afprøvet kugle og kædedynen. Elias var ikke så vild med den fordi han fandt den for stor, men varmepuden var han begejstret for idet han selv kunne bestemme hvor han ville lægge den på kroppen. Nogle gange havde han behov for at lægge den over sig – ”mors lange arm” kaldte han det – og andre gange var det nok bare at kramme puden og mærke varmen. Elias havde den faktisk også med i skole, når han skulle på besøg hos familie og når han skulle til læge. Den grimme ærtevarmepude gjorde en forskel for ham i pressede situationer. Jeg tænker at havde Elias kunnet lide kugledynen, så havde de to hjælpemidler været en fantastisk kombination.

I dag, godt 12 år senere har ærtevarmeposen udtjent sit formål. Ikke blot som en sansestimulerende varmepude til Elias, men den har hjulpet mig igennem menstruationssmerter, muskel og ledsmerter, hævede ben og kolde nætter – og også de varme nætter eller når Elias havde feber. For så kom den lige en tur i fryseren forinden.

Hvem står bag FLOOFERS

Jeg hedder Carol Sannes. Jeg er 50 år, bor i udkanten af Haslund med min mand Tor, vores hund Frodo og vores 35 marsvin. Jeg er mor til en ung mand, Elias på 20 år som fik sin ADHD diagnose da han gik i 1. klasse. Siden er der kommet en angst diagnose til. Min oplevelse som mor til et barn med et usynligt medfødt handikap, har gjort mig klogere på hvad kan virke af hjælpemidler og hvordan man kan navigere i hele “systemet” i jagten på at gøre det bedste vi kan for at hjælpe med de ressourcer vi har.

Hvad er FLOOFERS lavet af:

En FLOOFER består af tre dele. En bamse, en udtagelig varmepose og en udtagelig duftpose. Bamsen er udstyret med en indbygget pude til at hvile hovedet på eller kramme løs på uden at få varmen i fingrene. Bamsen fås med forskellige duftvariationer – enten lavendel eller rosenblade. Begge dufte øger velværet og har en beroligende effekt. Selve varmepuden er lavet af økologiske varmebehandlede kirsebærsten, da de holder længst på varmen i forhold til andet traditionelt fyld – op til 45 minutter. Samtidig har størrelsen og mængden på stenene en super god effekt på sansestimuleringen – på samme måde som f.eks. en kugledyne.

Specifikationer:
Længde: 50 – 60 cm

Bredde: 35 – 40 cm
Vægt: 1,5 –  2,0 –  2,5 kg

De færdige FLOOFERS vil blive produceret i henhold til dansk standarder omkring CE mærkning, social ansvarlighed og bæredygtighed.

Pr. 1. August åbner webshoppen www.floofers.dk og vi er at finde på Facebook https://www.facebook.com/Floofers-sanse-krammebamser.

 

Dokumentation

Jeg har i mange år har arbejdet med levende ”terapidyr”, og der er uendelig meget forskning og mange studier på området. Området for sansestimulerende hjælpemidler er der også forsket i og her finder du noget af det, der ligger til grund for udviklingen af FLOOFERS:

https://www.demens-dk.dk/WordPress/wp-content/uploads/2016/05/Sansestim.-og-sanseint.-som-middel.pdf

https://www.naturli.dk/artikel/sansestimulation-kan-hjaelpe-boern-med-angst-og-uro/

https://linkdatabasen.dk/saadan-virker-sansestimulering/

https://f.nordiskemedier.dk/2zttz3j8low0hdwa.pdf

https://www.sdu.dk/sif/-/media/images/sif/sidste_chance/sif/udgivelser/2007/folkesundhedsrapporten_danmark_2007.pdf

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/husstande-familier-boern/boern

http://www.sanse-integration.dk/siproblemer.htm

https://www.molis.dk/sanseintegrationsforstyrrelser

https://magasinetskolen.dk/artikler/2016/09/naar-sanser-hjerne-og-krop-spiller-sammen

https://www.etf.dk/uploads/uploads/public/documents/Videnbank/folkeskoleelevers_sanseprofiler_ann_nielsen.pdf

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28444684  
https://adhd.dk/livet-med-adhd/adhd-og-soevnproblemer/

https://adhd.dk/wp-content/uploads/sites/2/2019/05/2019-ADHD-i-tal.pdf

https://www.psykiatrifonden.dk/viden/fakta.aspx

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/jens-er-ni-ar-og-bruger-timer-pa-falde-i-sovn-men-ma-ikke-fa-kugledyne-af-kommunen

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/jens-er-ni-ar-og-bruger-timer-pa-falde-i-sovn-men-ma-ikke-fa-kugledyne-af-kommunen

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176752

 

Vær med i FOKUSGRUPPEN

 – kender du en person som vil have gavn af at finde ro og tryghed i en FLOOFER?

Hjælp mig med at udvikle et gennemprøvet og CE godkendt sansestimulerende krammebamse.

Ønsker du at forudbestille en FLOOFERS?

Vil du sikre en First Edition FLOOFERS til én du har kær? 
Forventet ankomst: ultimo 2020

Skriv navn, adresse og tlf nr og jeg kontakter dig så snart din FLOOFERS er klar.

Send en mail til: info@frodanas.dk