fbpx
Vælg en side

Terapeutiske egenskaber hos marsvin

Hvis du nogensinde har ejet et marsvin, ved du allerede hvor meget hygge og hengivenhed de kan bringe med sig ind i et hjem. . Men vidste du, at marsvin også kan give både psykiske og fysiske sundhedsmæssige fordele?

Studier viser at selv små dyr som marsvin, kan reducere stress, angst og depression, lette ensomhed, opmuntre til motion, sænke blodtryk og sågar afhjælpe hjerte-kar problemer. For særligt udsatte og sårbare personer, kan et marsvin desuden have andre terapeutiske egenskaber. Omsorg for et marsvin kan endvidere lære børn ansvar, medfølelse og empati og det siges at børn, der vokser op med kæledyr har mindre risiko for allergi og astma.

Men hvordan kan et marsvin øge velvære?

Det er først for nyligt, at forskere, videnskabeligt, har kunnet belyse fordelene ved menneske – dyr – interaktion. American Heart Association har f.eks. knyttet ejerskabet af kæledyr, herunder marsvin, sammen med en nedsat risiko for hjertesygdomme og længere levetid.

Undersøgelser har også vist sig, at:

Kæledyrs ejere er mindre tilbøjelige til at lide af depression end folk uden kæledyr.
Mennesker med f.eks. mindre kæledyr  har lavere blodtryk i stressede situationer end dem uden kæledyr.
Nus og kæl med et marsvin kan løfte niveauet af serotonin og dopamin der er med til at skabe glæde og indre ro.
Kæledyrs ejere har lavere niveau af triglycerid og kolesterol (indikatorer for hjertesygdomme) end dem uden kæledyr.

En af årsagerne til disse terapeutiske virkninger er, at marsvin opfylder de grundlæggende menneskelige behov for berøring. Anskaffelse af marsvin kan spille en vigtig rolle i at lette symptomer på depression, angst, stress, bipolar lidelse, og PTSD.

Kilder og nyttige links:
http://anxietyfreechild.com/animal-assisted-therapy-can-help-kids-with-anxiety-depression/
http://www.webmd.com/depression/features/pets-depression?page=
https://www.thedodo.com/pets-help-anxiety-1223901348.html
http://www.helpguide.org/articles/emotional-health/the-health-benefits-of-pets.htm
http://well.blogs.nytimes.com/2015/06/29/guinea-pigs-are-autistic-childs-best-friend/
https://www.psychologytoday.com/blog/animals-and-us/201505/the-beneficial-effects-animals-children-autism
http://www.animalsandsociety.org/human-animal-studies/society-and-animals-journal/articles-on-children/guinea-pigs-the-small-great-therapist-for-autistic-children/
http://www.hngn.com/articles/137953/20151008/pet-therapy-dogs-anymore-animal-species-role-play-improving-lives.htm
http://psykologhuset.eu/sites/psykologhuset.eu/files/eb_om-at-skabe-autismevenligt_vfa.pdf
http://www.therapyanimals.org/Pet_Suitability_FAQ.html
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3832256/
http://www.smallanimalchannel.com/critter-news/2008/07/04/guinea-pigs-help-children-in-therapy.aspx
http://www.guineapigtoday.com/2012/07/05/daphne-sienna-therapy-guinea-pigs-supporting-hospice/

Kilder og nyttige links nederst på siden

Nogle af de mange fordele kan være

Tilknytning

Tilknytning til et kæledyr kan hjælpe med at forhindre sygdom og endda tilføje år til dit liv, mens isolation og ensomhed, kan udløse symptomer på depression m.m. Det at drage omsorg for et levende dyr, kan hjælpe på dit behov før at føle dig ønsket, elsket og tage fokus væk fra dine problemer, især hvis du bor alene.  De fleste kæledyrs ejere taler med deres dyr, nogle bruger dem enda til, at arbejde gennem deres problemer. Intet slår ensomhed som at komme hjem til “week week” lydende inde fra marsvinenes bur og du kan være evig forvis om at dette er den reaktion, du vil få for de søde mutter, når de har vænnet sig til dig og din dagligdag’ .

 

Reducere angst

Marsvin tilbyder komfort, kan lette angst, og være en hjælp til opbygge selvtillid ift. andre mennesker. Fordi marsvin lever i nuet, bekymrer de sig ikke om hvad der skete i går, eller hvad der kan ske i morgen – de kan hjælpe dig med at blive mere opmærksom og værdsætte glæden ved nuet.

Tilføjer struktur og rutine på dagen

Marsvin kræver en regelmæssig fodring og gerne daglig motion udenfor buret.. Uanset dit humør – om du er deprimeret, angst eller stresset  – en “week week” fra dine marsvin, fortæller at du bliver nødt til at komme ud af sengen, for at fodre og drage omsorg for dine kæledyr.

Sensorisk afstresning

Berøring og interaktion er to sunde måder til hurtigt at håndtere en stress situation. Alene det at nusse marsvin sænker blodtrykket øjeblikkeligt og kan hjælpe med hurtigt at føle ro, mindske stress og angst.

Børn med indlæringsvanskeligheder og andre udfordringer

Nogle børn med autisme, ADHD, Asperger eller andre indlæringsvanskeligheder, er bedre i stand til at interagere med kæledyr, herunder marsvin, end mennesker. Autistiske børn er ofte afhængige af nonverbale tegn til at kommunikere, og brug af marsvin som terapi dyr i eks. klasseværelser med børn og unge med ASF har vist spændende resultater, i samarbejde med disse børn som f.eks. hjælp til, at holde fokus, samt stress reduktion og forbedret indlæring. Undersøgelser viser endda at relation mellem marsvin og børn/unge/voksne med udviklingsforstyrrelser, kan hjælpe i hans eller hendes samspil med mennesker – herunder personer, som lider under traumatiske oplevelser.

Kæledyr, herunder marsvin kan endvidere hjælpe personer med indlæringsvanskeligheder til selv at lærer hvordan de regulerer stress og berolige sig selv, hvilket gør dem bedre rustet til, at overvinde de udfordringer, deres lidelse kan føre med sig i hverdagen.

Marsvin er ikke en mirakelkur

Marsvin er dog ikke en mirakelkur for psykisk sygdom. At eje marsvin er gavnligt og trøstende for dem, der elsker og værdsætter kæledyr og har overskud og økonomi til at holde marsvin ved god trivsel. Er man ikke en “marsvin” person, så vil dyrene ikke give hverken nogen sundhedsmæssige fordele eller forbedre ens livskvalitet. Den enkelte person eller familie, har den opgave at finde ud af hvad der passer til dem og tilegne sig basisviden omkring det eller de dyr de ønsker at anskaffe sig…det er altid en super god start til et godt venskab 🙂

 

Et godt alternativ til hunde og katte

Rigtig mange er opmærksomme på hundes terapeutiske egenskaber, men rigtig mange har hverken plads, lyst eller tiden til en hund, som uden tvivl kræver mere end et par marsvin i et bur. Uanset skal valget af kæledyr passe til personerne og det kræver ligeså meget baggrunds research, at anskaffe sig et marsvin som hvis du skulle have en hund.

 

Dyrehandler vs opdrætter/formidler

Jeg vil til en hver tid anbefale at købe marsvin hos en seriøs opdrætter eller formidler. Især hvis der er tale om specifikke ønsker til marsvinenes personlighed, og/eller i forhold til at bruge dyrene i terapi mæssige sammenhæng.

Alle marsvin har deres helt egen unikke personlighed og det er ikke alle marsvin som umiddelbart  har terapeutiske egenskaber – men det afhænger af kemien mellem dyr og menneske og behovet herefter. Her vil en opdrætter kunne hjælpe dig rigtig godt på vejen i valg af nye medlemmer til familien. Hellere spørge én gang for meget, end én gang for lidt.

Projekt terapidyr

Du kan læse meget mere om projekt “Terapidyr” her på siden.