Ejernes egne fortællinger
Marsvin gør noget ved mennesker. De kravler under huden på én og for mange marsvin ejere spiller de en særlig rolle hvor der er en gensidig forståelse. Marsvin kan trøste og bringe ro. De dømmer aldrig og i mange tilfælde fornemme marsvin deres ejers sinds stemning og agere derefter.
Herunder kan der læses om fortællinger fra nogle af mine kunder, deres oplevelser og om hvad marsvin betyder for dem.
Jeg er disse personer meget taknemmelig for, at de vil dele deres mere personlige oplevelser, og det glæder mig rigtig meget at netop mine dyr giver dem så meget glæde i hverdagen. Det er det hele værd for mig 🙂
Et unikt par
– Sebastian og Noah
( Sebastian har Autisme og ADHD)
Fotos og tekst af Maria Kjelder ( Sebastians mor )
Jeg er mor til Sebastian på 10 år, der for 7 år siden fik autismediagnosen GUA, og for nyligt også blevet udredt for ADHD. Sebastian har altid haft meget uro i kroppen, lavt selvværd og er i det hele taget en rigtig følsom dreng.
Da Sebastian var 4 år fik han sin første kanin, Bailey. En super sød og dejlig kanin som vi fik fra en familie der ikke længere kunne have ham. Hver dag efter børnehave lå Sebastian med Bailey på sofaen eller i sengen, ca. 30 min, det skabte rigtig meget ro ovenpå en stresset dag i en normal børnehave. Et par år efter finder vi desværre Bailey død i sit bur en morgen, meget trist, vi fik en fin afsked med ham og begravet ham.
Der går et par år uden husdyr, og Sebastian får det mere og mere svært i skolen, han går i en specialskole, men der har desværre været nogle personale skift der har påvirket ham meget. Dårlig trivsel og mere udad reagerende i skolen og derhjemme er han ekstremt følsom og bliver nemt ked af det. Han har længe snakket om at han ønsker sig et kæledyr igen. Jeg nævner for en kollega at vi overvejer at finde en kanin igen, og hun siger om jeg har overvejet et marsvin i stedet for, da de ofte er mere rolige og gerne vil ligge og putte. Jeg går på Facebook og melder mig ind i en marsvin gruppe, jeg læser lidt med hvad folk skriver, da jeg intet ved om marsvin og deres behov, bur størrelse og korrekt kost osv. Efter nogle måneder laver jeg et opslag i gruppen hvor til jeg spørger, hvor man finder en avler på Sjælland, hvis jeg skal finde nogle marsvin til min søn med autisme. Der er nogle stykker der svarer, her i blandt Carol, der fortælle at hun har Frodana’s opdræt med kæle og ”terapi” marsvin. Vi har kontakt frem og tilbage over nogle måneder, da hun også skal høre lidt om Sebastian og hans udfordringer, for at vurdere om hun har nogle marsvin der kan matche hans behov.
Efter nogle måneder fortæller hun at hun har et par drenge der nok ville kunne passe, Cæsar og Noah (far og søn). Carol havde ellers sagt til sig selv at Cæsar aldrig skulle sælges, da han har en særlig plads i hendes hjerte, da hun skulle opflaske ham fra helt lille. Da vi bor 3 timer væk fra hinanden aftalte vi at vi ville komme forbi til et besøg i juleferien, så vi kunne hilse på drengene og se om der er kemi og et godt match.
Det var en meget stor dag for Sebastian da vi skulle besøge Carol og hendes mand og alle deres skønne marsvin, Sebastian havde meget uro i kroppen og var også meget nervøs, han skulle ind i et hus han aldrig har været i før, møde nye mennesker, og se de 2 marsvin der måske skulle blive vores. Vi får den mest fantastisk modtagelse af Carol og hendes mand. Carol udstråler så meget ro, der med det samme får Sebastian til at være tryg, vi kommer ind og sidder i marsvin værelset, og får de 2 drengene i hænderne, og vi er begge helt forelsket og slet ikke i tvivl om at de 2 drenge skal bo hjemme ved os. Noah er på dette tidspunkt en lille fyr på 7 uger, han er meget frisk og nysgerrig. Vi aftaler at vi skal hente drengene den 12 januar 2018, så er Noah stor nok og vi har muligheden for at gøre det hele klar til dem derhjemme.
…fortsættes
Læs hele historien om Sebastian og Noah
…fortsættes
Den 12 januar 2018 blev Cæsar og Noah vores, de klarede den lange køretur uden problemer. Og faldt meget hurtigt til i deres nye bur. At vi har fået de 2 drenge har betydet rigtig meget for Sebastian, de giver ham så stor glæde og tryghed i hverdagen. Den bedste måde for ham at vågne på er at blive vækket med Noah, så hver morgen ligger Noah sammen med Sebastian imens han vågner, dette kan tage op til 20 min. Noah ligger bom stille og nogle gange splatter han også helt ud. Det første Sebastian gør når han kommer hjem fra skole er at have drengene oppe, det hjælper ham med at skabe ro efter en dag i skolen. Når Sebastian er ked af det, er det ikke altid jeg kan trøste ham, her kan Noah noget helt særligt, han kravler helt op til Sebastians hals og ligger helt tæt og stille. Han flytter sig ikke før Sebastian selv flytter ham.
Noah er det helt rigtig Kæle/terapi marsvin for min dreng, de 2 har et helt særligt bånd. Ikke at han ikke er glad for Cæsar for det er han og han er også oppe flere gange om dagen, Cæsar minder bare lidt om Sebastian selv, Cæsar er meget nysgerrig, skal undersøge alt og har krudt i rumpen, og ikke verdens bedst til at ligge stille og putte.
Vi er lykkelig for vores 2 drenge, de skaber liv og glæde i vores lejlighed, de står på Sebastians værelse og snakker højlydt hver gang vi kommer hjem. Carol er fantastisk og jeg har stadig en tæt kontakt til hende, og vi kan altid spørge om råd og vejledning omkring drengene. I sommers havde vi drengene med på ferie i Jylland og så var vi også lige et smut forbi Carol, så hun kunne se de smukke drenge, og hun kunne også se det tætte bånd mellem Sebastian og Noah.
Jeg kan kun give Carol de største anbefalinger, hun har stor kendskab til marsvin, et kendskab til børn med særlige behov og hun forstår at matche sine marsvin med de rigtig familie, og med en super god vejledning.
Sebastian med Noah & Cæsar
Et unikt bånd
Sebastian og Noah
Seje Alberthe
– ejer af Frodana´s Bianca
( lever med angst og OCD )
Med frygt for at blive dømt, fordømt, stemplet som svag og ynkelig og ikke mindst blive set skævt på, kommer her min historie. jeg har valgt at fortælle den, fordi jeg håber at den måske, kan være med til at hjælpe andre mennesker.
Første gang jeg fik marsvin, var jeg bare et barn, jeg har vel været en 9 – 10 år. Min mor gav endelige efter og jeg fik lov til at få ét marsvin. Jeg valgte den sødeste lille prut, der sad han, helt op ad hjørnet, i buret ved dyrehandlerne, noget af hans øre var bidt af og der var ingen tvivl om at han var ’the underdog’ i buret, hvor han stod sammen med de andre marsvin og én kanin.. jeg havde det ikke helt nemt som barn, var en smule socialt akavet og insisterede på at ’skille mig ud’, og det må man, som så ofte med sådan noget, betale prisen for, hvilket jeg også gjorde. Bamse, som mit første marsvin blev døbt, fyldte helt klart et kæmpe stort tomrum ud for mig. Det endte med at han kom når jeg kaldte, sad med når vi spiste aftensmad, puttede med mig når jeg skulle sove, gik frit rundt i huset som det passede ham og var mere hund end marsvin. Efter lidt tid fandt jeg ’Agurketidende’, som hvert et blad man kunne abonnere på, hvis man var medlem af en af marsvin klubberne, jeg kan i skrivende stund ikke huske hvilken en det var. Igennem dette blad fik jeg en penneveninde, jeg senere var på besøg hos. Jeg tog til udstilling med bamse, hvor vi købte en lille pige til ham, hun blev kaldt tøsen. Bamse blev kastreret og de to blev sat samme og nu var der futtog over alt, tøsen var altid lige i røven på bamse de fik alt muligt, der i dag er totalt forkert, saltsten, som de ikke brugte, vita kraft foder og vingummier (Bamse elskede de røde, han fik dem ikke tit, men fik jeg noget så smagte de, mest Bamse der fik alt hvad jeg fik, nærmest), men ham og Tøsen levede et lykkeligt liv 🙂
…fortsættes
Læs hele historien om Alberthe og Bianca
…fortsættes
Den dag i dag, har jeg igen marsvin. jeg fik mit 3. marsvin Dudi, igen ved en dyrehandler, det var egentligt meningen at min forlovede og jeg ville have haft marsvin fra en opdrætter. Men der stod hun, med røde øjne og højdrægtig, det kunne mit lille hjerte altså ikke bærer, og min forlovede fik de kæmpe store dådyr øjne og jeg fik en lille Dudi pigen med hjem. præcis en måned efter kom Bimse, Dudis datter. Bimse er en rigtig fars pige og det kommer tydeligt til udtryk her hjemme da jeg gerne ville have en lille flok og måske i fremtiden et opdræt, fandt jeg Frodana og der ved Carol og hendes skønne familie og af dem købte jeg den lille pivskid Bianca, for det er hvad hun er, en rigtig pivskid og meget bestemt. i 3.g fik jeg en depression på grund af stress, jeg valgte trods lægernes anvisning, at tage 3.g færdigt og fik aldrig hjælp. Flash forward til i dag, 5. semesters historie studerende, betaler jeg nu prisen for aldrig rigtig at have gjort noget ved de signaler min krop har sendt mig. Jeg kan ikke længere gå udenfor døren uden at min forlovede er med, og selv med ham, er det en kamp og dybt ubehageligt, der er mange ting det at have angst og Obsessive Compulsive Disorder stopper mig i at gøre, og selvom jeg sidder der hjemme, kan bare mine tanker være nok til at jeg får udløst et angstanfald, en simpel handling eller noget, der sker på facebook, eller i tv’et kan udløse det. Når det sker, tager jeg en af mutterne op og putter med hende, får mutte mys på hænder, fingre og mund og bliver ’week weeket’/snakket til ro af en af dem.
Da det var aller værst, var de den eneste grund til, at jeg overhoved kunne bærer mig selv ud af sengen, for de skulle satme ikke lide bare på grund af mig, så selvom jeg sidder i dag og banker mig selv oven i hoved og mener at de fortjener bedre end mig, og at jeg ikke er dem værdig, så er de en kæmpe hjælp og jeg kan ikke klare tanken om, at skulle være uden dem. Det at jeg hver morgen vågner til deres week week, at de popcorner når jeg fjerne prutter i buret, giver nyt hø, og grønt, det at de ikke dømmer mig, men uanset hvad altid putter og mysser mig, kommer når jeg kalder og udøver tricks på min kommando, opløfter mig og giver mig mod på tilværelsen og på forsat at eksistere som menneske. Så her var min historie, uraffineret, uden store ord pragt og charme, men den er som den er og det samme er jeg, på godt og ondt altid med mine trofaste mutter ved min side, til at minde mig om at jeg er god nok.
af Alberthe Rosengren
Alberthe og Frodana´s Bianca
